Borgmesteren, beskæftigelsesministeren og minister for samfundssikkerhed og beredskab inviterer dig med til startskuddet for UngeLIV Thy.
For mange unge står udenfor. De mangler en arbejdsplads, en skole eller et fritidsfællesskab. Et sted hvor de kan høre til.
Det er derfor vi vil lancere UngeLIV Thy.
UngeLIV Thy er starten på et nyt samarbejde mellem kommunen, lokale virksomheder og civilsamfundet.
Arrangementet er til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og frivillige aktører, der ønsker at byde ind på at få unge med ind i fællesskabet.
Kickoff’et er både en inspirationsdag og en arbejdsdag. På dagen vil du møde andre aktører, høre oplæg fra centrale stemmer, og du vil få inspiration til hvordan din virksomhed eller organisation kan byde ind som samarbejdspartner.
Måske din forening kan donere udstyr eller kontingent betaling? Måske din virksomhed mangler en ung medarbejder, eller du vil være erhvervsmentor?
Dagens program
- Taler fra minister for samfundssikkerhed og beredskab og Thisted Kommunes borgmester
- Samtaledebat med beskæftigelsesministeren og lokale aktører
- Inspirerende historier fra unge
- Rapshow ved Raptorik
- Rundvisning på SMK THY
Dørene åbner 14:30 og der er program fra 15:00-16:30. Når programmet er slut, er der en let anretning og mulighed for at få en rundvisning på SMK THY.
Vi glæder os til en stærk start på et kommende partnerskab.
Du kan tilmelde dig ved at trykke her : UngeLIV Thy Kickoff - Erhverv og Beskæftigelse Thisted Kommune
Vi glæder os til at se jer til en spændende eftermiddag - og en stærk start på et kommende partnerskab.
Tilmelding er først til mølle.
UngeLIV Thy er den lokale lancering af ungeløftet som regeringen vedtog i 2024. Thisted kommune ønsker at gå forrest, og deltager derfor også som partner i UngeLIV Thy. Ønsker du at læse mere om ungeløftet og få inspiration fra andre partnerskabsaftaler kan du læse mere her: Inspiration